VI BRUGER MAD
TIL AT FORTÆLLE
HISTORIER
OG FORBINDE
MENNESKER
OM OS
MAD SOM ET SOCIALT BINDLED
I Julia’s Food Feels er mad mere end ernæring - det er et redskab til at skabe god energi - både individuelt og kollektivt. Ved at integrere denne tanke i vores workshops, koncepter og arrangementer skaber vi oplevelser, der styrker fællesskab, kultur og forbindelser.
I en verden, hvor mad ofte kan være sekundært, løfter Julia’s Food Feels det til et centralt element, der gør oplevelsen større.
HVEM ER JEG?
Jeg er kok og fuldstændig tosset med mad. Min filosofi er, at alle har ret til at spise godt – både alene og i fællesskab.
Eftersom at mad ligger i mit DNA, er jeg selvlært kok med en kandidatgrad i Kognition og Kommunikation fra Københavns Universitet. Det betyder, at jeg ved en rigtig meget om madens sociale og psykologiske indflydelse på os mennesker. Samtidig er min erfaring praktisk, alsidig og indsamlet fra nær og fjern i løbet af mange, mange år.
Min kærlighed og respekt for mad har altid været forbundet med en forståelse for, hvordan mad og følelser hænger sammen – og dermed hvordan mad kan påvirke, hvordan vi rent faktisk har det med os selv og hinanden. Jeg har selv været et vidne til dette siden 6-års alderen, og det fortsætter stadig.
Min mission er at vise verden, at de fleste af os faktisk har adgang til at spise rigtig godt – og at det godt kan betale sig at elske mad (bare en smule). Gennem mad kan vi nemlig bygge stærkere fællesskaber og relationer hvadend det er på arbejdet, derhjemme, i politiske fora eller noget helt andet (I know).
Jeg kan ikke forestille mig noget, der er mere meningsfuldt at dedikere mig til. Jeg er dybt forelsket i mad – og jeg håber, at du også bliver det.
/Julia – og mine medfølelser (aka "Food Feels")
FORBINDELSE
Vi tror på madens potentiale til at forbinde mennesker – at dele et måltid kan være grobund for minder, relationer og tilhør. Uanset om det er en workshop, et arrangmenet i virksomhedsregi eller et privat event, bruger vi mad til at skabe et fælles udgangspunkt.
SJOV
Vi har høje standarder for dét, vi leverer; men vores stil er ikke selvhøjtidelig. Leg og underholdning er vigtige elementer i de oplevelser med mad, som vi tilbyder. Det bryder nemlig barrierer imellem mennesker. Uanset om det er en workshop, en privat sammenkomst eller et firmaarrangement, sørger vi for at maden bliver et element, som skaber god stemning.
FAQ'S